
The Sweet Spot
En blog om bolig, indretning og design - og tilfældigvis en af de "lækreste" af slagsen.
Kvinden bag The Sweet Spot er Laura Scheuer Trøstrup, selvstændig stylist i livsstil- og møbelbranchen. Laura kontaktede mig tilbage i 2011 for at få hjælp til at få rettet op på nogle småting på hendes blog, som allerede dengang havde et år på bagen. Det er klart at når man har mange jern i ilden, som Laura har, er teknik ikke lige dét man gider bruge mest tid på.
Det interessante ved denne case er dog det redesign-projekt som Laura satte i gang i 2014. Sammen med et bureau fik hun lavet et nyt design, som virkelig hævede barren for blog-design. I 2016 er dette design stadig meget unikt og anderledes, og det er nu endegyldigt bevist at blogs ikke altid behøver være så kedelige og se ud på en bestemt måde.
Nøgletal: det allerførste indlæg blev skrevet i juli 2009. I maj 2016 var der skrevet ca. 1.500 indlæg, som tilsammen har fået godt og vel 17.000 kommentarer.
Min rolle: implementering af redesign, løbende support og videreudvikling.
Design: nuværende version af thesweetspot.dk er designet af Vokseværk.