
Svendborg Erhvervsskole
Region Syddanmarks eneste kombinationsskole med HTX, HHX, erhvervsuddannelser samt kurser og efteruddannelser. Ca. 300 ansatte og en årsomsætning på over 200 mio DKK.
Det rygtes, når man har erfaring med at implementere store, komplekse WordPress-løsninger for uddannelsesinstitutioner. Derfor blev jeg også hyret til at skabe det tekniske fundament for Svendborg Erhvervsskoles nye webplatform.
SE kørte en knivskarp proces forud for min deltagelse, som bl.a. indebar udarbejdelsen af en minutiøst detaljeret wireframe for hele løsningen. Det var en fornøjelse at arbejde med, og det endelige resultat blev selvfølgelig også mindst ligeså skarpt. Det betaler sig at forberede sig grundigt.
Løsningen er i sig selv ret ukompliceret. Der er et par integrationer til fremmede systemer, men alt i alt minder løsningen meget om et “helt almindeligt” website – hvis man altså ser bort fra at det er de færreste sites der består af 1.700 sider, og alligevel stadig har en svartid på under halvandet sekund.
Min rolle: implementering af WordPress-løsning, integration til eksterne services, rådgivning, teknisk arkitektur, løbende support og videreudvikling.
Design: nuværende version af svend-es.dk er designet af Skævt.