
Mannaz
Mannaz A/S er internationalt førende i kompetenceudvikling og udbyder bl.a. kurser i ledelsesudvikling, projektledelse og personlig udvikling. Årsomsætning på over 100 mio DKK.
Mannaz og jeg startede vores samarbejde tilbage i 2010. De ville skifte fra hjemmelavet ASP-baseret hjemmeside til WordPress som CMS. Det var isoleret set ikke noget større problem at flytte deres eksisterende design over i WordPress, men opgaven var lidt større end som så. For Mannaz bruger et CRM-system der både leverer data til hjemmesiden og modtager data derfra – eksempelvis ved nyhedsbrevtilmeldinger, bestilling af brochurer osv.
Udover hjemmesiden skulle der altså laves en integration mellem WordPress og deres bagvedliggende systemer, bestående af Microsoft SQL Server og interne webservices. Samtidig var der krav om at hjemmesiden ikke måtte tilgå data direkte fra databasen. Løsningen blev en webservice der fungerer som grænseflade mellem Mannaz’ systemer og deres hjemmeside(r). I WordPress-løsningen er der så lavet en række moduler der sørger for at transmittere data frem og tilbage efter behov.
Denne model har vist sig at være ganske effektiv og bruges stadig i dag. Mannaz kan frit lave nye tiltag i deres egne systemer, og hvis noget af det skal aktiveres som funktioner på hjemmesiden, er det bare et spørgsmål om at ændre eller udvide grænsefladen. Gennem årene har vi naturligvis gennemført en del redesign-forløb, hvor hjemmesiderne har fået nyt udseende, men den bagvedliggende kodemæssige infrastruktur er forblevet den samme.
Mannaz’ primære salgskanal er deres danske hjemmeside, hvorfra man tilmelder sig og køber kurser. Derudover har de en anden WordPress-løsning til deres internationale site, en tredje til en portal for undervisere og kursusdeltagere samt en række andre mindre applikationer der bruger WordPress som backend. Overordnet set har Mannaz omfavnet WordPress 100% og bruger platformen til alle webbaserede aktiviteter.
Uffe fra wpkonsulent.dk er en af de bedste udviklere/konsulenter jeg har brugt. Han formår at læse, forstå og omsætte kravspecifikationer til programmer, der kan det man ønsker og lidt til. Han forstår hvad slutbrugerne har brug for hvis de skal kunne anvende programmerne.
Hvis du har brug for en WordPress udvikler der forstår dig, så vil jeg stærkt anbefale dig at tage kontakt til wpkonsulent.dk.

Min rolle: implementering af adskillige WordPress-løsninger, webservices skrevet i C# og integration hertil fra WordPress, rådgivning, teknisk arkitektur, adskillige redesign-forløb, løbende support og videreudvikling.
Design: nuværende version af mannaz.com er designet af Think Digital. Tidligere versioner har været designet af bl.a. Creuna og Vertic.