Professionel WordPress-konsulent siden 2009 ★ High-end WordPress-løsninger ★ Solidt dansk håndværk
WordPress-konsulent
  • Implementering
  • Rådgivning
  • Referencer
  • Om mig
  • Kontakt
×
Opdateringsaftale til<br/>WordPress-installationer

Opdateringsaftale til
WordPress-installationer

Det er supervigtigt at holde en WordPress-installation opdateret. Du kan i værste fald ende med et hacket site som ryger helt ud af Googles index. Det kan og vil gøre ondt på din forretning og omdømme. Men jeg kan hjælpe.

Der er 3 primære årsager til at det er så vigtigt at holde din WordPress-platform opdateret.

  1. Ældre/out of date installationer er mere sårbare i forhold til “hackere”. Hackere er så meget sagt, for det er i virkeligheden mere systematiserede og automatiserede angreb fra botnets. Det er meget sjældent at der faktisk sidder en person og prøver at få adgang. Læs mere om det her. Men det gør ikke truslen mindre, tværtimod. Når det lykkedes for uvedkommende at få adgang vil de typisk benytte sig af snedige tricks til at indlejre skjulte links til diverse ting som man nok ikke vil associeres med (der ses ofte links til pornosites, sites der sælger viagra og lignende). Så man opdager det ikke nødvendigvis ret hurtigt, medmindre man har nogle værktøjer til at identificere det.
  2. Jo længere tid der går mellem opdateringer, jo flere potentielle problemer løber man ind i når man så endelig en dag ønsker at opdatere. Groft sagt kan man sige at springet fra version 4.0 til 4.1 er langt mere sikkert end eksempelvis fra 4.0 til 6.0 fordi der med de små gradvise opdateringer stort set ikke kan gå noget galt. Derimod er der langt mere der kan gå galt hvis man springer hele eller halve generationer over. Denne problematik gælder både opdatering af selve kerneinstallationen samt plugins og eventuelle standardthemes.
  3. Og selvfølgelig går man glip af de oplagte fordele der er ved opdateringer, nemlig fejlrettelser og nye funktioner, forbedret brugervenlighed og hastighed osv.

Jeg vil sige det helt som det er: du kan sagtens selv sørge for at opdatere WP og plugins. Men får du det gjort? Min erfaring siger mig at de fleste ikke husker det, eller ikke husker det tit nok. Og endelig er der en del som ganske enkelt er mere tryg ved at overlade det til fagfolk. For hvad nu hvis der går noget galt?

Så derfor tilbyder jeg en service hvor jeg på en fast dag hver måned (typisk den første mandag) opdaterer dét der opdateres kan. Det vil sige WordPress kernen og installerede plugins. Derudover sørger jeg for at installationen gøres mere sikker end den per default er, og ved hver opdatering tjekker jeg op på dette. Sitet scannes for uvedkommende indhold (udgående links) og generelt tjekker jeg om der er årsag til bekymring. Hvis der er dét, får jeg det fikset, og så melder jeg tilbage til dig. Så du hører kun fra mig hvis jeg har noget at berette. Med andre ord, no news is good news.

Det er en slags “set it and forget it”-aftale. Når du køber denne service af mig, registrerer jeg det i mit system, og du skal således ikke huske at minde mig om det eller noget som helst. Du kan bare fortsætte med at drive din forretning og overlade det her til mig.

Jeg sælger denne service for et år ad gangen, dvs 12 månedlige opdateringer/tjek. Send mig en mail hvis du er interesseret i en sådan aftale.

Jeg har skrevet lidt mere om hackede WordPress-sites og hvad man kan/skal gøre for at mindske risikoen mest muligt.
Læs mere her: Hjælp! Mit WordPress-site er blevet hacket

Idenion ApS · hej@wpkonsulent.dk · © 2009 - 2022