Professionel WordPress-konsulent siden 2009 ★ High-end WordPress-løsninger ★ Solidt dansk håndværk
WordPress-konsulent
  • Implementering
  • Rådgivning
  • Referencer
  • Om mig
  • Kontakt
×
Konvertering af website<br/>til WordPress

Konvertering af website
til WordPress

Du har et website som ikke er baseret på WordPress, og nu vil du gerne tage springet til WordPress. Hvordan gør du?

Selvom WordPress er det mest brugte CMS i verden, er der stadig rigtig mange som sidder fast i et dårligt CMS eller måske et helt old school statisk website som ikke kan vedligeholdes uden at rode i HTML-filer. Jeg har sågar kunder som oprindeligt skiftede til WordPress og dernæst skiftede til et andet system, men erfarede at det var en dårlig beslutning. Et eller to år efter kommer de så og vil konvertere tilbage til WordPress.

Jeg laver en del konverteringer, og for dig som kunde er det som regel en ret ukompliceret proces. Du skal kun svare på nogle få spørgsmål, og i nogle tilfælde stille noget webhosting til rådighed (det kan jeg hjælpe med).

Derefter går jeg i gang med en 1:1 konvertering – i hvert fald så vidt muligt. Ofte er det nødvendigt med en teknisk opgradering af koden, og jeg benytter også gerne lejligheden til at “rydde op” og ensrette eksempelvis typografi, så der kan forekomme små visuelle forskelle mellem nyt og eksisterende site. Men ikke noget markant iøjnefaldende, og slet ikke noget den almindelige besøgende vil bemærke.

I nogle tilfælde er det eksisterende site slet ikke responsivt (mobilvenligt). Det sørger jeg for at det bliver.

I stort set alle tilfælde bliver det nye site også hurtigere end det gamle. Jeg oplever altid at Googles Page Speed score øges, og nogle gange ret eftertrykkeligt. Da denne score er en ranking-faktor for Google, er der altså en ekstra reel gevinst at hente i en konvertering.

Er dit site relativt lille målt på antal sider, opretter jeg alt indhold for dig. Og så skal du faktisk slet ingenting foretage dig. Er det et større site med mange sider er det dit eget ansvar at få flyttet indholdet, men jeg klæder dig på til opgaven, og ligesom alle mine andre WordPress-løsninger gør jeg det nemt for dig at redigere alt indhold.

Når dagen for skiftet kommer, sørger jeg for at tage en kopi af det gamle site og flytte det nye site over så det bliver aktivt for alle.

Hvad koster det? Det varierer selvfølgelig en del. Dét der bestemmer prisen er mængden af indhold og især antallet af forskellige sidetyper. Kontakt mig, så kan jeg kigge på dit site og komme med et estimat.

Hvor lang tid tager det? Se ovenstående :) - men som tommelfingerregel kan mindre sites (op til 10 sider, 1 eller 2 templates) konverteres på et par dage. Og jo større omfanget er, jo mere tid tager det selvfølgelig.

Idenion ApS · hej@wpkonsulent.dk · © 2009 - 2022