Andre ydelser



Glade kunder

Jeg har mange glade kunder. Tjek selv hvad nogle af dem siger.

Kontakt mig

Du kan også blive glad :-)

Kontakt mig – så tager vi en snak om hvad jeg kan gøre for dig.

Tilpasning af WordPress themes

Få tilpasset et eksisterende WordPress theme til dine ønsker og behov.

Hvis løsningen med et unikt design ikke ligger lige for, kan det være en alternativ løsning at finde et eksisterende theme og få det tilpasset. Det kan dog hurtigt blive en uoverskuelig opgave at skulle bladre tusindvis af themes igennem for at finde ét der ser godt ud.

Derfor anbefaler jeg generelt at købe et premium theme, da de både ser meget bedre ud og typisk også er kodet bedre og tilbyder flere features end gratis themes. Premium themes koster sædvanligvis en håndfuld dollars – priserne varierer alt efter kvalitet og udbyder, men for $75 kommer man sædvanligvis meget langt. Jeg sender dig gerne en liste med udbydere af premium themes, man kan stole på – og jeg har konkret erfaring med de fleste af dem.

Har du derimod allerede udvalgt et gratis theme, så går det nu nok alligevel. Afhængigt af den kodemæssige kvalitet, kan det dog medføre lidt ekstra tidsforbrug.

Hvordan foregår det?

Når du har fundet et theme der skal danne udgangspunkt, fortæller du mig ganske enkelt bare hvilke ændringer du gerne vil have. Det kan være alt muligt, eksempelvis ændring af farveskema, flytning af sidebar fra den ene side til den anden, at fjerne elementer, tilføje nye osv. I forhold til at få mest muligt ud af min tid (og dine penge) er det dog vigtigt at du har et klart indtryk af hvad du vil have, og ikke mindst at du kan formulere det på skrift.

Hvad koster det?

Jeg har ingen fast pris, da det afhænger af det pågældende theme og de ændringer der skal laves. Så der er to muligheder: enten giver jeg dig et tilbud med en fast pris, eller også afregnes der for forbrugt tid (min timepris er DKK 450 ekskl. moms).

En tommelfingerregel er dog at de fleste tilpasningsopgaver typisk klares for under DKK 1.500 ekskl. moms.