Valdemarsro

Siden 2014 har det været mit privilegium at arbejde tæt sammen med Ann-Christine og Martin, som står bag Valdemarsro. Hvis du nogensinde har søgt efter madopskrifter online, er det højst sandsynligt at du er stødt på Valdemarsro i søgeresultaterne. Det er ikke for meget sagt, når jeg påstår, at Valdemarsro i dag formodentlig er Danmarks mest kendte online opskriftsunivers.

Min rolle involverer udvikling af den skræddersyede WordPress-løsning, der driver det hele. Hvad der startede som en simpel blog, er nu vokset til et komplekst system med mange specialudviklede funktioner, herunder et premium-univers for betalende medlemmer.

Valdemarsro-apps til iOS og Android drives af et egetudviklet API. Det betyder, at når du læser en opskrift i app'en, trækkes alle data om ingredienser, fremgangsmåde, billeder osv. direkte fra dette API. Alle data vedligeholdes centralt i WordPress og distribueres således til både apps og websitet.

Hver måned har valdemarsro.dk over 7 millioner sidevisninger, og det stiller selvfølgelig store krav til performance og driftsstabilitet. I tæt samarbejde med Valdemarsros hostingpartner har vi implementeret adskillige tiltag for at sikre, at hjemmesiden altid kan håndtere den store besøgstrafik - selv når en opskrift går viralt.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve det betydelige onsite SEO-arbejde der er lavet. Dette fokus har forbedret Valdemarsros synlighed, og har også positioneret dem i toppen af mange opskriftssøgninger. Hvis du er nysgerrig på detaljerne, kan du finde en uddybende analyse her hos Adtention.

Det har været en fornøjelse at være en del af Valdemarsro-rejsen gennem alle disse år. Og vi er slet ikke færdige.

Besøg valdemarsro.dk

Valdemarsro case billede
Valdemarsro app'en - screenshot fra App Store.
Valdemarsro case billede
Med over 7 mio sidevisninger om måneden, bliver der læst rigtig mange opskrifter hos Valdemarsro.
Valdemarsro case billede
Der er lagt et stort arbejde i onsite SEO, som sikrer mange topplaceringer.